Elske
Denne smukke båd “ELSKE” bygget i 1966 på WB er nu hjemme igen på Thurø.
Den ankom flot til Thurø fra Stockholm den 6. Maj.
ELSKE er en Yawl på 48’ konstrueret af Sparkman & Stephens USA.
Den blev bygget til en amerikansk kunde, det var en gave til hans kone, som gerne ville have en kapsejlads båd.
ELSKE har deltaget i et utal af kapsejladser på den amerikanske østkyst og senere i Europæiske farvande.
Hun er en velsejlende og søgående havsejler.
Hun har haft to amerikanske ejere indtil 1991.
Herefter blev hun solgt til Sverige og bragt til Thurø for renovering.
De efterfølgende år indtil 2007 kom hun hvert år tilbage for vinteropbevaring og vedligehold.
ELSKE blev efterfølgende overtaget af næste generation, og fik hjemsted i Stockholm indtil maj i år.
Efter en opringning, og en besigtigelse den 3. februar hos daværende ejer, som havde et ønske om, at ELSKE skulle videre.
Vi besluttede på Thurø, at hun måtte retur hvor hun kom fra, og er derfor nu hjemmehørende på Thurø igen.
Den kommende vinter står på renovering, som mange af os her ser meget frem til.
Hvad der skal ske efter endt renovering må tiden vise.
Vi besigtigede båden den 3. Februar hvilket er den dag Aage Walsted ville været blevet 103 år.
Samtidig er ELSKE bygget i 1966 året hvor jeg kom til verden.
Tænker derfor det hele lå lige til højrebenet, at hun måtte retur.
OG der står stadig THURØ som hjemhavn, så ingen grund til ændringer.
Hvis du vil følge renoveringen så følg med på siden, dog først til vinter, og eller når vi får tid til overs 
Bettina
Walsteds Bådeværft A/S
Saugkærvej 21, Thurø
5700 Svendborg
Tlf. +45 6220 5168
info@walsteds.dk
Døgnvagt
Tlf. +45 2122 0148









