Walsteds beskæftiger sig med nybygning, renovering og reparation af både. Siden begyndelsen af 1949 har kvalitet og godt håndværk samt en tæt kontakt til kunderne været værftets kendetegn.
Værftet beskæftiger omkring 20 medarbejdere, hvoraf flere har været på værftet i over 25 år. Medarbejdernes mangeårige erfaring betyder at de i høj grad arbejder selvstændigt, og det er derfor ofte dem, der har den direkte kontakt til kunden, hvilket mange kunder sætter stor pris på.
Hos Walsteds er det selve håndværket, der er i højsædet. Foruden uddannede bådebyggere og snedkere har værftet sit eget smede- og montørværksted, der tager sig af motorreparationer, tekniske installationer samt fremstilling af individuelle beslag såvel til dæk og rig. Værftet anvender kun materialer af højeste kvalitet. Desuden har værftet et tæt og mangeårigt samarbejde med underleverandører på udvalgte opgaver.
- Walsteds har autorisation til at udføre bygning og reparation af GRP fartøjer.
Siden 1949 er omkring 200 både bygget og søsat fra værftet på Thurø.
Download Konstruktionsliste